Sensio blog

Debat: Norge viser vej til velfungerende velfærdsteknologi. Hvorfor skal 98 danske kommuner så stadig finde deres egen?

Skrevet af Christina Mørch Andersen | 18. nov. 2026 09.51.50

Debatindlæg bragt i Seniormonitor den 4. november 2026

Louise Weikop og Morten Rasmussen rammer en vigtig pointe, når de her i Seniormonitor efterlyser en national strategi for velfærdsteknologi – og ikke mindst en dato for handling.

Jeg er helt enig. Hvorfor skal 98 danske kommuner fortsat finde hver deres vej, når vores norske naboer allerede har vist, hvordan velfærdsteknologi kan udbredes systematisk og forbedre ældreplejen?

Vi har ikke brug for yderligere 98 pilotprojekter, der dokumenterer det samme potentiale. Vi skal omsætte eksisterende erfaringer til bedre omsorg for flere borgere.

Norge viser, hvad der kan lade sig gøre

I Norge har national koordinering, kommunalt samarbejde og videndeling gjort velfærdsteknologi til en mere integreret del af ældreplejen. Det har krævet politisk prioritering, økonomi, ledelsesopbakning og nye arbejdsgange.

På Nesoddtunet plejehjem i Norge har de indført digitalt tilsyn på alle 122 beboerværelser fordelt på ni afdelinger. Her oplever medarbejderne større beboertryghed, færre natlige forstyrrelser og bedre samarbejde. Plejehjemmet har ikke blot indført teknologi. De har ændret måden, medarbejderne arbejder på. Med princippet om digitalt først vurderer medarbejderne situationen digitalt, før de beslutter, om et fysisk besøg er nødvendigt.

Sensorer varsler automatisk om fald og kritiske situationer, så medarbejderne kan reagere hurtigere og prioritere hjælpen. Samtidig kan de koordinere indsatsen på tværs af afdelinger. For beboerne betyder det færre unødvendige forstyrrelser og bedre nattesøvn. For medarbejderne giver det større overblik, mindre stress og mere tid til omsorg.

De økonomiske gevinster er også markante. Ifølge Oslo Economics kan norske kommuner spare 600 millioner danske kroner årligt, særligt ved at implementere digitale tilsyn i fuld skala. En dansk strategi bør derfor prioritere teknologier med dokumenteret potentiale frem for at sprede indsatsen over alle former for velfærdsteknologi.

Erfaringen er klar: De største gevinster kommer ikke af teknologien alene, men når vi ændrer arbejdsgangene, inddrager medarbejderne og udbreder løsningerne i fuld skala.

Fra pilotprojekter til fuld skala

Flere danske kommuner har allerede gode erfaringer med digitalt tilsyn. Men alt for ofte forbliver teknologien i mindre projekter, uden at erfaringerne omsættes til løsninger i hele kommunen.

Værdien opstår ikke alene ved at installere en sensor. Den opstår, når teknologien bliver en naturlig del af hverdagen og forbedrer arbejdsgangene.

Hos Sensio har vi indgående erfaringer fra Norge, Sverige og Danmark. Vi ser, hvordan sammenhængende løsninger skaber større værdi end enkeltstående teknologier. Det handler ikke om mest mulig teknologi, men om at bruge den rigtigt til at forbedre ældreplejen.

Hver måned uden handling har en pris

Mens vi diskuterer strategier og gennemfører nye forsøg, fortsætter medarbejderne med opgaver, som teknologien kunne hjælpe med. Beboere vækkes af unødvendige nattilsyn. Pårørende bekymrer sig. Og medarbejdere bruger tid på rutiner frem for omsorg.

Derfor skal en national strategi for velfærdsteknologi i ældreplejen sikre fælles mål, økonomi, systematisk videndeling og en konkret plan for at udbrede dokumenterede løsninger. Kommunerne skal fortsat vælge løsninger, der passer til deres borgere og medarbejdere. Men de behøver ikke begynde forfra hver gang.

Vi skal ikke kopiere Norge, men lære af det, der virker. Spørgsmålet er, hvor længe vi vil vente med at give flere borgere og medarbejdere glæde af velfærdsteknologi. Det er tid til en national strategi for velfærdsteknologi. Og tid til at omsætte strategi til handling, der gør en forskel i ældreplejen.