Debatindlæg bragt i Seniormonitor den 4. august 2026.
Formand for Kommunernes Landsforenings Sundheds- og ældreudvalg, Dorte West, rammer plet, når hun i Seniormonitor skriver, at den kommende demensplan skal give mennesker flere gode dage med demens.
Jeg er enig med Alzheimerforeningen og KL, som i deres fælles forslag samler demensindsatsen om hele hverdagen og systematisk udbredelse af velfærdsteknologi. Det er et nødvendigt afsæt for den kommende demensplan.
I 2040 forventes mere end 146.000 mennesker at leve med demens. Samtidig bliver der færre medarbejdere til at løfte opgaverne i ældreplejen. Derfor kan vi ikke basere fremtidens demensindsats på flere hænder alene.
Vi skal også bruge de plejemedarbejdere, vi har, bedre. Her kan velfærdsteknologi gøre en konkret forskel. Ikke ved at overtage omsorgen, men ved at hjælpe medarbejderne med at prioritere deres tid og reagere, når borgeren faktisk har brug for hjælp.
Medarbejdere på plejecentre bruger i dag tid på rutinemæssige tilsyn og opgaver. De går ind til borgeren på bestemte tidspunkter for at kontrollere, om alt er, som det skal være.
Besøget sker med de bedste intentioner, men kan vække en sovende borger eller skabe uro og forvirring. Samtidig giver det kun et øjebliksbillede. Borgeren kan få brug for hjælp kort efter, at medarbejderen har forladt værelset.
Sensorbaseret teknologi gør medarbejderne opmærksomme på et fald eller en risikofyldt situation. Dermed reagerer de på konkrete behov frem for at gennemføre tilsyn efter et fast skema.
Den frigjorte tid kan bruges på mere af det, som kun mennesker kan levere: Omsorg, samtaler, aktiviteter og nærvær. Målet er, at de kompetente medarbejdere bliver brugt dér, hvor de skaber størst værdi.
For mennesker med demens kan det være svært at kalde på hjælp eller forklare, hvad der er sket. Teknologi, der opdager kritiske situationer, kan derfor skabe større sikkerhed og sikre, at hjælpen kommer hurtigere.
Samtidig kan borgeren få mere ro og færre unødvendige forstyrrelser, særligt om natten. Visuelt anonymiseret digitalt tilsyn kan understøtte sikkerheden uden at tilsidesætte borgerens værdighed og privatliv.
For de pårørende kan det give ro at vide, at deres mor, far eller ægtefælle ikke kun får hjælp ved næste planlagte besøg, men når situationen kræver det. Teknologien kan ikke fjerne den bekymring, der følger med demens. Men den kan mindske usikkerheden.
For kommunerne handler velfærdsteknologi både om kvalitet og om at kunne løfte et voksende ansvar med færre medarbejdere. Teknologien kan forebygge alvorlige hændelser, styrke medarbejdernes beslutningsgrundlag og frigøre tid i en presset sektor.
Alligevel afhænger adgangen til velfærdsteknologi i dag for meget af postnummeret. Nogle kommuner har opbygget stor erfaring, mens andre stadig arbejder med mindre forsøg. Den kommende demensplan bør derfor sikre systematisk udbredelse af dokumenterede løsninger. Teknologien bør her indgå naturligt i plejen og understøtte den faglighed, som allerede findes.
Fremtidens demenspleje skal bruge teknologien til at gøre mere plads til mennesket. Det er sådan, vi skaber flere gode dage med hurtigere hjælp, større tryghed og medarbejdere, der får tid til at være til stede, når et andet menneske har mest brug for dem.